P.O.P.T. er en psykolingvistisk interventionsmetode til børn med fonologiske -altså udtale – vanskeligheder. Metoden er udviklet af Annette Fox-Boyer, der er professor i logopædi ved universitetet i Rostock. Den danske audiologopæd, ph.d., Marit C. Clausen, har tilpasset metoden til danske børn.

P.O.P.T. tager højde for den nyeste forskning i børns udtalevanskeligheder (fx årsager, klassifikation, taleprocessering, opbygningen af selve interventionen) og nyeste data om danske børns fonologiske udvikling samt udtalevanskeligheder.

Core Vocabulary Intervention er en interventionsmetode, der er udviklet til børn med inkonsistente talevanskeligheder. Metoden går ud på, at barnet og dets forældre laver en liste med 50-60 ord, som er en hyppig del af barnets funktionelle ordforråd.

Barnet træner disse ord – 10 ad gangen i en uge og 10 nye den næste uge – både hos logopæden og hjemme hos forældrene. Daglig træning er vigtig.

Barnet trænes i at sige ordet lyd for lyd og stavelse for stavelse, og det er væsentligt, at barnet får mange gentagelser af de enkelte ord hver dag.

OPT (Oral Placement Therapy)

OPT er et amerikansk koncept udviklet af TalkTools®. Konceptet er udviklet med henblik på, at forældre selv kan træne deres barn under vejledning af en uddannet OPT – terapeut.

Konceptet er inddelt i forskellige hierarkier, som barnet skal igennem for at udvikle forskellige færdigheder. I OPT arbejder man ud fra teorien om, at vores mund fungerer som akrobater, hvor kæben skal være stabil før læberne og tungen kan bevæge sig.

I træningen er der særlige træningsredskaber, som alle er udviklet til at træne helt specifikke funktioner.

I sugerørshierarkiet træner hvert enkelt sugerør en specifik funktion i tungen og læberne, og i fløjtehierarkiet er hver fløjte udviklet til at træne specifikke lyddannelser. Et sugerør er derfor ikke bare et sugerør. Det kræver en grundig analyse at finde frem til, hvilket sugerør barnet skal starte med, og hvordan træningen samtidig underbygges af andre metoder indenfor OPT.

Et træningsprogram vil oftest indeholde øvelser til:

• Sensorisk stimulation.
• Spise og drikke.
• Oral placering af mad.
• Lyde og udtale.

Lydbyggeren og Lydalfabetet bygger på det internationalt anerkendte og videnskabeligt testede Nuffield Centre Dyspraxia Programme fra 2004 (NDP3). Metoden er udviklet til børn med verbal dyspraksi. Nuffield-/Lydbyggermetoden tager udgangspunkt i, at børn med verbal dyspraksi har brug for en særlig systematisk træning, hvor de enkelte lyde i sproget trænes, til de bliver automatiserede.

Metafon er en undervisningsmetode rettet mod børn med fonologiske vanskeligheder. Metoden bygger på en lingvistisk forståelse, hvor de fonologiske problemer ses som vanskeligheder med at indlære sproglydssystemet. Der fokuseres på barnets sproglige opmærksomhed og bevidsthed.

Social stories er et værktøj, der kan bruges til at hjælpe forældre og fagfolk til at forstå måden, hvorpå et barn opfatter verden. Metoden kan anvendes til at undervise børn i sociale og kommunikative færdigheder.

TTT kan være en vigtig støtte til udvikling af kommunikation og eventuelt talesprog hos børn med kommunikative udfordringer.

Alle børn benytter tegn, som fx at pege eller vinke, før de anvender verbale ord, så ved at anvende mere specifikke tegn, udvider vi blot et naturligt stadie i udviklingen, frem for at introducere noget, der ikke ses i den naturlige udvikling.

Tegn til Tale kan hjælpe med at strukturere mere effektive sprogindlæringssituationer fordi:

• Det motiverer barnet til at kigge på den, der taler.
• Det hjælper barnet med at holde fokus.
• Det kan give en ekstra hentydning til ordenes betydning.
• Forældrene oftest er tilbøjelige til at lægge tryk på ordet, som de laver tegn til.
• Forældrene oftest sætter taletempoet ned, når de anvender tegn.
• Det er lettere at forstå og lære nye ord, når de bliver præsenteret både visuelt og auditivt.

Pragmatic Organization Dynamic Display

PODD står for:

• Pragmatic – måden hvorpå vi anvender sproget socialt.
• Organization – systematisk organisering af ord og symboler.
• Dynamic Display – sider, man nemt og hurtigt kan skifte mellem.

En effektiv og praktisk organisering af ord og sider på en måde, som understøtter sproglig fleksibilitet, samtidig med, at man kan udtrykke sig præcist.

• Et redskab til at udvikle kommunikation, man selv kan styre og bestemme.
• En måde at gøre støttende symboler tilgængelige i hverdagen.
• En effektiv organisering af ordforråd.
• Pragmatisk opbygning – sprogets funktion – hensigten med at kommunikere, f.eks.:                                                                                 ‘jeg vil fortælle noget ‘                                                                                                                                                                                   ‘der er noget galt’
• forskellige betjeningsformer:                                                                                                                                                                             direkte udpegning                                                                                                                                                                                         tag og giv/vis                                                                                                                                                                                                   partnerstøttet scanning

Et kommunikationspas er et lille hæfte med vigtige oplysninger om et barns kommunikation. Hæftet er skrevet i 1. person, fx ’jeg kan ikke tale, men jeg forstår næsten alt, hvad du siger’. Kommunikationspasset er lavet i samarbejde med dem, der kender barnet allerbedst.

Idéen med kommunikationspasset er, at barnet kan præsentere sig for nye mennesker. Det kan især være vigtigt i forbindelse med, at barnet har en hverdag med mange miljøskift – fx hjemmet, skole, sfo og aflastning).

Kommunikationspasset er ikke en kommunikationsbog/samtalebog.