Da barnets tale- og sprogudvikling er betinget af at kunne høre lyde og ord, er det vigtigt, at det får de allerbedste betingelser for at kunne høre og opfange lyde så tidligt som muligt.

Hvis et barn har en mild eller måske svær hørenedsættelse, vil det ikke modtage den form for tale- og lydinformation, som et barn med normal hørelse vil. Alt efter hvor svær og i hvilken lydfrekvens barnet har problemer, kan det have svært ved at høre bestemte sproglyde.

Nogle af de tidligste tegn på, at et barn har vanskeligt ved at høre, er at barnet:

• Ikke reagerer på høje lyde.
• Ikke reagerer på sin mors eller fars stemme.
• Ikke virker til at kunne skelne, hvor en lyd kommer fra.
• Pludseligt stopper med at pludre og eksperimentere med sproglyde.
• Fortsætter med at pludre men ikke udvikler nye sproglyde.
• Ikke er så opmærksom, når det bliver talt til.

Man skelner mellem to typer høretab/-nedsættelse:

• Konduktivt høretab

Konduktivt høretab forekommer, når lyden ikke ledes effektivt fra det ydre øre ind i trommehinden og knoglerne i mellemøret.

• Sensorineuralt høretab

Sensorineutalt høretab forekommer, når der er en beskadigelse af det indre øre eller af nervebanerne, som løber fra det indre øre til hjernen.

Hvis du har mistanke om, at dit barn har svært ved at høre, er det vigtigt, du får det undersøgt hos en øre-, næse-, halslæge. Ved tidlig indsats kan barnet sandsynligvis lære at tale eller bruge en form for alternativ kommunikation. Mulige former for intervention inkluderer medicinsk behandling, høreapparat og audiologopædisk intervention.