Basale sanser

Årsagen til sansebearbejdningsvanskeligheder kan være mange. Det kan skyldes forstyrrelser i de tre basale sanser: følesansen (taktile sans), bevæge- og balancesansen (vestibulære sans) samt muskel-led- sansen (proprioceptive sans). De tre kropsorienterede sanser er grundlæggende for, at vi kan bevæge os op mod tyngdekraften, og det er herigennem, at barnet ”mærker verden” og opnår kropskontrol samt kropsbevidsthed.

Den taktile sans (berøring)

Den taktile sans er den største af vores sanser og kaldes berørings- eller følesansen. Den registrerer ved hjælp af modtagere/receptorer, der sidder i huden, indvoldene og slimhinderne. Der er flest receptorer og de er tættest placeret på fingerspidserne, omkring munden og på kønsorganerne. Receptorerne kan opfatte træk, tryk, bevægelse, varme og kulde.

Eksempler hos børn med taktile vanskeligheder.

  • Afviser berøring i ansigtet.
  • Kan ikke lide blide berøringer, trækker sig fra knus og tæt kontakt.
  • Kan ikke lide at få tøj på, klippet negle, vasket hår, børstet tænder.
  • Er følsom overfor bestemte materialer, f.eks. tøj.
  • Undgår bare tæer.
  • Leger på afstand af andre børn.

Man kan også se børn, der reagerer lige modsat f.eks. foretrækker disse børn at gå i bare tæer, søger overdreven kropskontakt og berøringer.

 

Den vestibulære sans (balance)

Den vestibulære sans dannes i 8.-10. fosteruge og udvikles til omkring 10 års alderen. Sansen er placeret i det indre øre, og der findes to typer af receptorer. Den ene reagerer på tyngdekraftens virkning og ændringer af hovedets stilling. Den anden reagerer på fart og retningsskift. Sansen stimuleres, når vi går, løber, tumler, rutsjer, gynger, vender på hovedet og meget mere. Den stabiliserer øjet, mens hovedet er i bevægelse, så barnet undgår at blive svimmel, bl.a. når det går. Det er den sans, der hurtigst understimuleres ved inaktivitet.

Eksempler hos børn med vestibulære vanskeligheder.

  • Store bevægelser er ofte klodsede, barnet snubler og falder oftere.
  • Svært ved rum/retning, højre/venstre konfus.
  • Bliver oftere dårlig ved bevægelse, oftere køresyg.
  • Nedsat rytme i kroppen.
  • Lavt selvværd.
  • Svært ved øje-hånd koordination.
  • Nedsat integration af begge kropshalvdele – bilateral integration.
  • Ingen specialisering af de to krops- og hjernehalvdele, manglende hånddominans.
  • Indlæringsvanskeligheder.

Den proprioceptive sans (muskel-led)

Den proprioceptive sans kaldes også for muskel-ledsansen eller stillings- og bevægelsessansen. Den bliver udviklet i ca 10.-11. fosteruge. Proprioceptorer er receptorer placeret i muskler, led, sener, ledbånd og hud som stimuleres ved bevægelse af muskler og led. Den sikrer at kroppen får bevidsthed om sig selv ift. omgivelserne – hvor den er og hvad den laver. Den proprioceptive sans har betydning for motorisk planlægning, som er den sanseproces, der gør, at vi kan planlægge og udføre både en ukendt og en kendt handling uden at skulle tænke over det – automatisering.

Eksempler på børn med proprioceptive vanskeligheder.

  • Lav muskelspænding, svært ved at holde sig oppe mod tyngden.
  • Støtter sig op ad vægge, møbler eller har behov for at bruge arme og hænder til at støtte hovedet.
  • Klodsede, dårligt koordinerede bevægelser, brug for mange ”øve” forsøg.
  • Tunge og kluntede, placerer sig ukorrekt ift. opgaven.
  • For lidt eller for meget kraft ift. opgaven (dårligt graduerede bevægelser).
  • Opsøger stærke input med pres og tryk, tramper hårdt, pakker sig ind, klapper, banker mod bordet, hopper hårdt ned m.m.