Dyspraksi – de klodsede børn

Dyspraksi – de klodsede børn

For at have en sanseintegrationsbaseret dyspraksi, skal barnet have mangelfuld sansebearbejdning indenfor en eller flere sanser. Det er en mangelfuld diskrimination af sanseindtryk, der fører til nedsat evne til motorisk praksis. Barnet har en nedsat evne til at planlægge og udføre nye bevægemønstre, og det har svært ved at mærke forskel og tyde informationer om berøring, bevægelse, kraft og kropsstillinger. Det er derfor den videre centrale bearbejdning, der er problemer med, og ikke registreringen eller modulationen i hjernen.

Postural-okulær forstyrrelse (nedsat postural kontrol på baggrund af nedsat diskriminering af vestibulær og proprioceptiv information). Eksempler

  • Kropslige urolige, fordi de har svært ved at stabilisere kroppen.
  • Svært ved at dosere muskelkraften ift. opgaven.
  • Problemer med balancen – længe om at lære at cykle eller klatre.
  • Vælger ofte hellere at ligge ned end at sidde op (stor understøttelsesflade) og bliver hurtigt udtrættet.
  • Svært ved finde spontane kropslige justeringer, og bevægelserne er ofte tunge og mangler spændstighed.

Bilateral integrations-og sekvenseringsvanskeligheder (problemer med feedforward afhængige bevægelser + POF). Eksempler

  • Barnet, der har svært ved at koordinere brug af de to kropshalvdele, bilaterale opgaver som f.eks. at holde med den ene hånd og klippe med den anden.
  • Barnet, der har svært ved at udføre bevægelser i sekvenser og følge rytmer – hoppe et bestemt antal hop.
  • Barnet, der har svært ved at planlægge og udføre mange grovmotoriske bevægelser f.eks. gadedrengeløb, sprællemandshop, kaste og gribe en bold.
  • Barnet, der har svært ved at krydse kroppens midtlinje, så højre hånd laver det i højre side af bordet, og venstre hånd laver det i venstre side, dermed ofte forsinket hånddominans.
  • Barnet, der har svært ved højre/venstre.

Somatodyspraksi (både problemer med planlægning af feedforward afhængige bevægelser samt bevægelser, der er afhængige af sensorisk feedback + BIS). Eksempler

  • Barnet, der skal øve sig mange gange, før det kan udføre forskellige bevægelser/funktioner.
  • Barnet, der arbejder langsomt og har svært ved at planlægge, hvordan det skal gøre.
  • Barnet, der ofte gør ting på en mere besværlig måde og ikke forfiner funktioner, det har lært.
  • Barnet, der ofte har mange finmotoriske vanskeligheder, fordi de ikke får tilstrækkelige informationer fra følesansen.