Træning til børn med autisme og adfærdsrelaterede udfordringer

I samarbejdet med børn med både autismespektrum diagnoser eller børn med andre adfærdsrelaterede udfordringer er det vigtigt, – foruden de faglige tilgange – at have den rigtige forstående pædagogiske tilgang.

Den pædagogiske tilgang til børnene vil derfor være omdrejningspunktet for al træning, fordi det ikke kun handler om hvad der skal sættes i gang, men lige så vi vigtigt, hvordan det sættes i gang. Nogle gange anvender vi en specifik autismepædagogisk tilgang som f.eks. TEECH, andre gange anvender vi pædagogiske initiativer som forberedelse, struktur, forudsigelighed og tydelighed, faste rammer mv.

Her vil det ofte være en specialpædagog, der kobles på familien, oftest sammen med en ergo-/fysioterapeut, psykolog eller logo-/audiologopæd (tale-høre pædagog), alt efter barnets behov. 

Ofte har familien brug for hjælp til at strukturere hverdagen f.eks. ved at indføre dagsskemaer, eller blot ”arbejdsbeskrivelser” over aktiviteter som barnet skal lære – fx at vaske hænder og gå i seng om aftenen. 

Barnet kan have kognitive udfordringer, som fordi de er meget konkrete i deres tænkning eller fordi de er udfordret på opmærksomheden i en sådan grad, at de har svært ved at koncentrere sig og deltage i opgaver og aktiviteter. De kan også have brug for læring af over- og underbegreber, forholdsord, tal, mængder, former og farver til mere komplekse kognitive færdigheder.

Vores indsats hos familien bliver løbende justeret, så den passer til barnets udvikling. Hvilken indsats, der er den rigtige, udspringer af familiens ønsker. 

Det har ofte stor betydning for barnet hvordan det opfatter og sanser verden. Nogle børn tager alt ind og overstimuleres let, kan tilmed blive ængstelige og være “på mærkerne”. Sensoriske udfordringer kan også ses ved, at barnet ikke kan tolerere at have visse materialer på eller strømperne strammer for meget. Nogle bliver lydsensitive, andre har brug for og tiltrækkes at meget hårde proprioceptive og/eller vestibulære stimuli. Vi vil ofte sætte forskellige ting i gang f.eks. lydstimuleirngsprogrammer, tryg-børstning, daglige sensoriske aktiviteter og kompensatoriske tiltag.

Spisning kan fylde meget og især for jer som forældre. Børnene kan udvikle en spiseforstyrrelses-lignende adfærd, hvor de kun spiser få madvare eller kun bestemte farver eller konsistenser. Børnene kan have nedsat mundmotorik fordi de enten ikke har erfaringerne med at bruge sin mund eller fordi de generelt har nedsat styrke.

Barnet kan være forsinket i sin kommunikative udvikling. Nogle børn skal hjælpes med alternative kommunikationsveje som billedkommuikation, TTT, turtagning, øjenkontakt imens andre skal hjælpes til lyddannelsen og begrebsforståelse for at få et bedre talesprog. Alle børn har “noget på hjerte” – det handler om at finde præcis den måde, som det enkelte barn mestre at kommunikere.

Vi er også opmærksomme på barnets motoriske- og finmotoriske udvikling. De motoriske udfordringer kan skyldes enten udfordringer med sansebearbejdning (mærke sig selv) eller fordi de har en nedsat muskelspænding. De kan have nedsat balance, sidder ofte i W-stilling, falder ind på fødderne, løber mere kluntet mv. Finmotorisk kan grebet være løst fordi barnet mangler styrke og det betyder at det f.eks. er svært for barnet at trække sine bukser op, tage strømper på, stikke med gaflen i mad mv.

Vores indsats hos familien bliver løbende justeret, så den passer til barnets udvikling. Hvilken indsats, der er den rigtige, udspringer af familiens ønsker.

Fagpersoner I ofte vil møde:

• Ergoterapeut
• Fysioterapeut
• Psykolog
• Specialpædagog
• Speciallærer
• Audiologopæd (tale-høre konsulent)