
Styrk trivslen hos dit barn med autisme
Mange indsatser omkring autisme handler om udfordringer, krav og færdigheder, der skal trænes.
Men hvad gør egentlig dit barn glad? Hvad giver ro, energi, tryghed og følelsen af at lykkes? H.A.P.P.Y. Planen hjælper børn og unge med autisme til at få øje på netop dét.
Skab mere glæde i hverdagen
Som forælder til et barn med autisme bruger du måske en stor del af din energi på at få hverdagen til at hænge sammen.
Måske handler dagene om at forebygge nedsmeltninger, håndtere stress, skabe struktur eller hjælpe dit barn igennem situationer, som andre tager for givet. Og måske føler du indimellem, at fokus hele tiden bliver rettet mod det, der er svært. Det, dit barn ikke kan. Det, dit barn kæmper med. Det, der skal trænes.
Men hvornår taler vi om det, der gør dit barn glad?
Hvornår undersøger vi, hvad der giver dit barn energi, begejstring, tryghed og følelsen af at lykkes?
Når vi ved, hvad der får dit barn til at trives, kan vi bevidst skabe mere plads til det i hverdagen.
Og det kan gøre en stor forskel – ikke bare for barnet, men for hele familien.
Det er netop dét, H.A.P.P.Y. Planen handler om.
Hvad får I ud af H.A.P.P.Y Plan?
Gennem H.A.P.P.Y. Planen får I:
-
Et overblik over, hvad der giver dit barn energi og trivsel
-
Konkrete strategier til at skabe flere positive oplevelser i hverdagen
-
Større forståelse for barnets behov, motivation og interesser
-
En personlig arbejdsbog, som kan bruges aktivt derhjemme
-
Redskaber til at styrke barnets livskvalitet på barnets egne præmisser
-
Fokus på styrker og muligheder frem for begrænsninger og problemer
Vi tilbyder H.A.P.P.Y. Plan til alle familier, uanset om I er i et forløb hos os eller ej.
Trivselsplanen er for børn og unge med autisme, uanset hvor på spektret, de befinder sig.
Hvad er H.A.P.P.Y. Plan?
H.A.P.P.Y. står for Happiness in Autism Personal Project for Young People og er udviklet af autismeekspert Peter Vermeulen. Planen bygger på evidensbaserede strategier for trivsel og livskvalitet hos mennesker med autisme.
Forløbet starter med spørgeskemaer, som hjælper os med at forstå dit barns hverdag, styrker, interesser og trivsel. Vi undersøger blandt andet:
-
Sanser
-
Kommunikation
-
Sociale relationer
-
Aktiviteter og interesser
-
Overgange og skift
-
Behov for struktur og forudsigelighed
På baggrund af denne kortlægning udarbejdes en personlig H.A.P.P.Y.-plan med konkrete forslag og strategier, som er tilpasset netop dit barn
En H.A.P.P.Y.-plan bliver ikke lavet bag et skrivebord. Den udvikles i samarbejde mellem:
-
En certificeret H.A.P.P.Y.-coach
-
Barnet eller den unge (når det er muligt)
-
Forældre
-
Andre relevante personer omkring barnet
Dermed sikrer vi, at planen tager afsæt i barnets virkelighed og kan bruges i praksis – både hjemme, i skolen og i fritiden.
Hvem kan have glæde af et H.A.P.P.Y.-forløb?
H.A.P.P.Y. Planen kan være relevant, hvis dit barn:
-
Har mistet lysten eller energien i hverdagen
-
Ofte virker stresset eller overbelastet
-
Har svært ved at finde aktiviteter, som giver glæde og motivation
-
Oplever mistrivsel eller lav livskvalitet
-
Har brug for flere succesoplevelser
-
Har svært ved at mærke eller beskrive, hvad der gør dem glad
-
Har brug for hjælp til at skabe mere balance mellem krav og trivsel
Mange forældre fortæller, at de gennem forløbet får et helt nyt blik på deres barn og bliver mere opmærksomme på de situationer, hvor barnet faktisk trives bedst.
Når vi ved, hvad der får dit barn til at trives, kan vi bevidst skabe mere plads til det i hverdagen. Og det kan gøre en stor forskel – ikke bare for barnet, men for hele familien. Mange børn og unge med autisme oplever gennem livet, at omgivelserne har fokus på deres vanskeligheder. Men dit barn er også et menneske med interesser, drømme, styrker og ting, der giver glæde.
Nogle børn finder ro i naturen. Andre forsvinder ind i deres særlige interesse og oplever ægte engagement og glæde. Nogle elsker bestemte sanseoplevelser, rutiner eller aktiviteter, som giver dem energi og overskud.
