H.A.P.P.Y. PLAN
Happiness in Autism Personal Project for Young people
H.A.P.P.Y. planen er en personlig arbejdsbog, der hjælper mennesker med autisme med at skabe bedre trivsel og livskvalitet. Den indeholder aktiviteter og strategier, der fremmer glæde, ro og endda glimt af lykke – med fokus på det, der virker for den enkelte.
Planen bygger på positive oplevelser og flowaktiviteter, og kan også indeholde drømme og mål, som styrker robusthed og udvikling.
Formålet med H.A.P.P.Y. planen er at:
-
Øge opmærksomheden på, hvad der skaber gode og glade følelser i hverdagen.
-
Styrke forståelsen af, at man selv kan påvirke sin livskvalitet.
-
Skabe konkrete strategier til trivsel – ikke for at tilpasse sig en neurotypisk verden, men for at fremme personlig velvære.
Planen er udviklet af Peter Vermeulen, ph.d. i psykologi og klinisk pædagogisk videnskab, med over 35 års erfaring inden for autisme. Han er grundlægger af Autisme i kontekst og forfatter til bogen Autisme og den forudsigende hjerne.

Indhold og proces
Planen indeholder:
-
En personlig arbejdsbog med 10 punkter, der fremmer trivsel og lykke
-
Aktiviteter og strategier, der skaber glæde, ro og udvikling
-
Fokus på både små og store veje til positive følelser
Der indgår spørgeskemaer, som afdækker områder som:
-
Sanseoplevelser
-
Social interaktion
-
Kommunikation
-
Aktiviteter
-
Overgange og skift
-
Forudsigelighedsskabende elementer
Forløbet
Et typisk H.A.P.P.Y. forløb strækker sig over 2-3 måneder og indeholder:
-
2-3 fysiske samtaler
-
2-3 samtaler via Teams

Hvordan udarbejdes planen?
H.A.P.P.Y. planen udarbejdes i samarbejde mellem:
-
En certificeret H.A.P.P.Y. coach
-
Barnet eller den unge med autisme (hvis muligt)
-
Forældre og andre relevante personer omkring barnet