top of page
Skærmbillede 2025-07-28 kl. 13.14.19.png

Marte Meo forløb

Marte Meo-forløb styrker kommunikationen mellem voksne og børn gennem individuel vejledning. Ved at observere interaktioner kan voksne forbedre deres støtte til børn og fremme udvikling og trivsel.

Marte Meo

Et Marte Meo-forløb er en individuel vejledning, der fokuserer på at styrke kommunikationen og samspillet mellem voksne og børn. Forløbet er baseret på Marte Meo-metoden, som er en videobaseret pædagogisk tilgang, hvor man gennem observation og analyse af konkrete situationer hjælper voksne med at forbedre deres måde at støtte børn på. Ved at filme interaktioner mellem forældre, pædagoger eller andre voksne og barnet kan man sammen identificere styrker og udfordringer, og målrette støtte for at fremme barnets udvikling på en positiv og konstruktiv måde. Marte Meo handler om kontakt, og har fokus på kvaliteten af den kontakt mennesker tilbydes, da denne har afgørende indflydelse på den enkeltes udvikling, læring, trivsel og livskvalitet.

 

Marte Meo er bl.a. en kommunikationsmetode, som baserer sig på udviklingsstøttende principper og giver mulighed for at arbejde systematisk og målrettet med et barn. 

Forældre til barn med handicap.png

Problematikker Marte Meo bl.a. kan hjælpe med:

  • Kommunikationsvanskeligheder; Metoden kan hjælpe med at forbedre kommunikationen mellem voksne og børn, fx når barnet har svært ved at forstå eller udtrykke sig.
     

  • Adfærdsproblemer; Metoden kan hjælpe med at identificere årsagerne bag vanskelige adfærdsmønstre. Og give værktøjer til at håndtere disse på en positiv og udviklingsfremmende måde.
     

  • Relationelle udfordringer; Metoden kan hjælpe voksne med at forstå hvordan de bedst støtter børns følelsesmæssige og sociale udvikling gennem deres handlinger og kommunikation.
     

  • Børn med særlige behov; For børn med udviklingshæmning, autisme, ADHD eller andre særlige behov.
     

  • Støtte til lærere og pædagoger; Metoden kan hjælpe professionelle der arbejder med børn og unge med at forstå og udvikle deres egen pædagogik og praksis.
     

  • Følelsesmæssig udvikling.

Mange udviklingsvanskeligheder og opdragelsesproblemer kan løses gennem et bedre samspil. Metoden kan benyttes til alle aldre og problemtyper, da problemer ofte opstår, når vi utilsigtet kommer til at misforstå, over- eller undervurdere, ignorere eller udskælde barnets intentioner.

Et Marte Meo forløb i hjemmet kan forløbe således:

  • Videooptagelser og vejledninger på skift, ca. med 14 dages mellemrum.
     

  • Gennemgang af videoklip med arbejdspunkter til den voksne og med udviklingen hos barnet.
     

  • Fokus på mestring og det, der virker og som der skal gøres mere af.
     

  • Et Marte Meo forløb er altid personligt og individuelt tilpasset, men typisk vil et Marte Meo forløb strække sig over 5-7 vejledninger, alt efter problemstillingen.
     

  • Vejledninger kan foregå både ved fysiske besøg (tillæg og kørselstillæg) eller online, de har en varighed af ca. 60 min pr. gang. Forældrene filmer selv og sender videoer til analyse.

Ved Marte Meo forløb i institutioner og skoler kontakt os gerne for pris og forløb.

bottom of page