top of page
Din afsnitstekst (A4 (liggende)).png

Psykologiske ydelser

Vi tilbyder psykologiske ydelser i form af udredning af børn, supervision og støttende samtaler til forældre.

Øg forståelsen med en psykologisk undersøgelse

En psykologiske undersøgelse kan udarbejdes i forbindelse med hjemmetræning. Den kan også være relevant for jer, der ikke hjemmetræner. En psykologisk undersøgelse kan bidrage til en øget forståelse af barnets styrker og udfordringer. Med udgangspunkt heri kan krav og forventninger tilpasses, så barnet kan opleve mest mulig succes i hverdagen. Et miljø, der er tilpasset barnet, er med til at understøtte trivsel, udvikling og læring.

 

En psykologisk undersøgelse består typisk af samtale med forældre, observation i hjemmet, relevant kognitiv testning suppleret med spørgeskemaer efter behov. Hvis det er muligt, samarbejder vi gerne med skole eller daginstitution. En undersøgelse afsluttes altid med en skriftlig rapport.

Samtaler til forældre til børn særlige behov

Med forældreskabet følger den største kærlighed - men også de største bekymringer.

Børn med særlige behov - kan give særlige bekymringer.

 

Som forældre har man en følelse af ansvar for at sikre barnets liv og trivsel. Man har håb og drømme for barnets og familiens fremtid. Disse kan blive udfordret af handikap, diagnoser, indlæggelser og lignende. De fleste forældre til børn med særlige behov vil i perioder opleve sorg. Sorg over det der ikke blev, sorg over bristede håb og drømme, sorg over de milepæle, der ikke nås. Dette kan for nogle familier i perioder fylde meget.

 

Forløbet tilrettelægges efter jeres behov.

bottom of page