Teoretisk fundament

Vores hjemmetræning bygger på metoden “HVERDAGSREHABILITERING” og den nyeste forskning om neuroplasticitet fordi:

Ny viden viser entydigt, at talrige ugentlige repetitioner, som indarbejdes i hverdagsaktiviteter, giver den største effekt, fordi motivationen for både barn og forældre opretholdes i en meningsfuld dagligdag. Hverdagsrehabilitering bygger på de daglige gøremål, som har betydning for den enkelte familie, og derfor indarbejdes træningen, så den bliver en naturlig del af familielivet.

I BørneSpecialisterne er alle ergoterapeuter, fysioterapeuter og psykologer uddannede og autoriserede af det danske sundhedssystem. Specialpædagog og (audio)logopæder har alle uddannelser på bachelor- eller højere niveau. Desuden samarbejder vi med forskellige fagpersoner, hvor der ligeledes stilles krav til faglig uddannelse herunder musikterapeuter, bandagister, diætister, læger mv.

Vi anvender anerkendte konventionelle metoder og teoretiske referencerammer, som også anvendes i de offentlige systemer. Metoderne kan være indenfor neurofysiologi, neuropædagogik og kognition, kommunikation, Marte Meo, syn, fin- og grovmotorik, spisning og sprog, socialt samt sanseintegration og sansemotorik.

Neuroplastiske principper

Neuroplasticitet

Hjernens plasticitet, dvs. evne til forandring og udvikling på baggrund af træning, erfaring og læring er imponerende – og langt hen ad vejen aktivitetsafhængig. Det betyder, at forandring kræver aktiv medvirken fra barnet.  Jo flere gange de specifikke netværk i hjernen aktiveres (ved aktiv deltagelse) – jo mere effektive bliver de. Der opstår ny læring!

Derfor giver det ikke mening at se på enkelte centre og funktioner i hjernen alene. Vi skal have alle funktioner i hjernen til at fungere sammen. Et eksempel fra hverdagen er den motoriske funktion – at kunne gå. Det giver kun mening at lære at gå (motorik), når vi samtidig lærer, at vi kan gå et sted hen, samt hvad vi kan opnå ved at bevæge os et sted hen (kognition og motivation). Hvis barnet kun lærer at gå, men ikke lærer at gå hen til mor og far eller hen til sin yndlingsbamse, så bliver det en færdighed barnet udelukkende kan bruge, så længe det styres og guides af voksne. Træner vi derimod det at gå i barnets naturlige hverdag – fx rundt om sofabordet i stuen, på vej ind på værelset, hen til gyngen mv. – så vil barnet øve sig mere og mere på egen hånd. Det giver mening for barnet (motivation). På denne måde fungerer hjernen i et komplekst netværk, som udvikler sig i samspil mellem forskellige funktioner og situationer.

Vi kan understøtte og forstærke hjernens udvikling, via forskellige tilgange i neurorehabiliteringen.

Træningen skal bl.a. indeholde disse grundelementer for at vi opnår en målbar effekt:

  • Den skal være intensiv  og med mange gentagelser– dagligt og i mange uger
  • Den skal være udfordrende – lige præcis så vanskelig, at det forekommer svært i begyndelsen
  • Den skal være motiverende – sjov, meningsfuld og gerne udløse en form for belønning
  • Der skal være aktiv deltagelse – når barnet selv udfører aktiviteten – evt. med tilpasset hjælp, så får det en større mængde sensorisk feedback fra kroppen. Det har hjernen brug for at indlære og løbende justere det, der trænes.
  • Der skal være tid til at lagre det lærte (konsolidering) – pauser og søvn er vigtige elementer i et succesfuldt forløb.

Motivation og belønning skaber læring

Når vi lykkes, så får vi lyst til at blive ved. Sådan er det overordnet i mange sammenhænge og også indenfor træning. Når man oplever belønning – det kan være at score et mål, ros fra mor, endelig at fange ballonen, kiksen på bordet og meget andet – så udløses der Dopamin i hjernen. Dopamin er en del af hjernen belønningssystem, så man oplever en form for lykkefølelse. Dette giver lyst til at gentage handlingen – motivation. Samtidig ved man også, at Dopamin hjælper til at holde fokus på det væsentlige (der udløste belønningen) samt understøtter konsolideringen af det indlærte. Denne viden tænkes altid ind i indsatsen omkring barn og familie.

Pauser og Søvn

Under søvnen gennemgår vi forskellige stadier, som alle er vigtige for vores trivsel, sundhed og hjernens udvikling. Når man skaber en regelmæssig døgnrytme, vil rytmen i de forskellige søvnstadier også tilpasse sig, og den lettere søvn vil f.eks. være mere hyppig frem mod opvågningstidspunktet. Det gør det nemmere at vågne og være klar. Vi kan rådgive barn og familie ift. at skabe så gode forhold som muligt. Det kan f.eks. handle om gode aftenrutiner og indretning af soveplads (lejring, tyngdedyner, lysforhold mv.). Vi kan ikke garantere, at vi kan løse søvnproblematikker, men vi vil arbejde sammen med familien om at optimere søvnen bedst muligt .

Søvn fremmer konsolidering. Når man lærer noget nyt, lægges det i første omgang i ”midlertidige lagre”, hvorfra det skal flyttes over i langtidshukommelsen. Særligt under den dybe søvn – oftest i starten af natten opnås der hjernebølger, som gør, at de to lagre taler sammen, og det lærte flyttes over i langtidslageret i hjernebarken, hvor det senere kan hentes frem. Små pauser/hvil og korte lure gennem dagen øger også konsolideringen af det nyindlærte.

Kost

Man er i dag sikre på at visse næringsstoffer fremmer hjernens plastiske evner. Bl.a. ved man, at Omega-3 fedtsyrer, som findes i f.eks. fed fisk eller alternativt i fiskeolie fremmer de neuroplastiske processer, da de indgår i hjernecellernes opbygning.

For at kunne være aktivt deltagende skal der energi til. Mange børn med funktionsnedsættelser har udfordringer med at få nok næring og optimal næring. Der kan f.eks. være sensoriske udfordringer eller mundmotoriske udfordringer. Vi samarbejder ofte med familien ift. at finde veje til optimering af kostsammensætning og kalorieindtag. Vi har bl.a. kollegaer, som er uddannet indenfor kostvejledning samt ergoterapeuter med mundmotorik og sansebearbejdning som speciale. De kan hjælpe barnet på vej til at få nok næring til at klare alt det spændende, som livet byder på.