Kognition og legeudvikling

Kognition betyder tænkning. Kognition dækker over en lang række processer, som vedrører tænkning og forståelse af omverdenen. Man anvender kognitive processer store dele af dagen igennem i alle dagligdagsaktiviteter. Kognition er et stort, komplekst område, hvor nogle af de grundlæggende funktioner er; opmærksomhed, hukommelse, perception (opfattelse gennem sanserne) og sproglig forståelse.
Når man skal tilegne sig ny viden eller løse forskellige dagligdagsaktiviteter eller andre opgaver, anvender man en række kognitive processer. Det er vigtigt at kunne indsamle relevant information (input), kunne bearbejde informationen og derved løse opgaven/aktiviteten (output). Dvs. man skal holde fokus på det, man laver, man skal kunne indsamle de relevante informationer og bearbejde alle informationerne i et rimeligt tempo, man skal kunne koncentrere sig, man skal evt. kunne huske, hvad man tidligere har lært og genkalde den viden, for at afprøve forskellige strategier (problemløsning) og man skal kunne holde et overblik over aktiviteten/opgaven osv.
Kognitive funktioner er vigtige for at kunne planlægge sin hverdag, udføre dagligdags aktiviteter, lege mv. Kognition hænger sammen med alt andet i kroppen; motorik, sansebearbejdning, sprog og kommunikation.

Forældre oplever f.eks. at deres barn:

  • Har svært ved at holde opmærksomheden i leg og dagligdagsaktiviteter.
  • Har svært ved at lede efter legetøjet på værelset.
  • Har svært ved at huske en besked.
  • Har svært ved at orientere sig.
  • Har svært ved at fornemme tid – hvornår er det f.eks. morgen, middag, aften.
  • Har en lille frustrations tærskel.
  • Ikke er nysgerrig og undersøgende.
  • Bliver afledt og har svært ved at vende tilbage til det, det er i gang med.
  • Har svært ved at genkalde erindringer eller dagens gøremål.
  • Har svært ved at bevare overblikket.

Vores indsats hos familien kan bl.a. indeholde:

  • Undersøgelse – Det kan være relevant at observere barnet i dagligdagsaktiviteter og lege, da forskellige kognitive processer tages i brug, når der skal leges og løses dagligdagsaktiviteter. Det giver et godt billede af, hvordan barnet er udfordret i hverdagen. Kan barnet f.eks. holde opmærksomheden, når det tager tøj på. Kan barnet finde sit legetøj på værelset osv. Derudover kan det give mening, at vi spiller nogle spil med barnet eller løser nogle opgaver, hvor der er fokus på mere specifikke kognitive processer. Herudover anvender vi også i nogle situationer, forskellige redskaber f.eks. CAP-profilen, som giver et godt overblik over barnets ressourcer og udfordringer.
  • Træningsplan – Der udarbejdes en træningsplan, der f.eks. indeholder specifikke lege, dagligdagsaktiviteter og spil tilpasset og gradueret efter barnets nærmeste udviklings zone samt motivation, og med en vejledning til, hvordan barnet har behov for at blive støttet (medieret).
  • I selve træningen holder vi fokus på enkelte specifikke områder ad gangen, som barnet har brug for at videreudvikle. Det kan både være fordi, barnet har brug for at udvikle sig på nogle underliggende kognitive processer, før det giver mening at øve sig på nogle andre kognitive processer. Men det handler også om at barnet har brug for at træne i dybden og ikke overfladisk, som barnet let ville komme til, hvis der var mange kognitive elementer at øve sig på, på én gang.
  • Løbende evalueringer – Der følges løbende op på og gradueres og justeres efter barnets nærmeste udviklings zone. Det er ikke nødvendigvis opgaven eller dagligdagsaktiviteten, der gøres sværere eller ændres. Barnet kan f.eks. øve sig på samme spil eller på samme dagligdagsaktivitet som f.eks. at lave mad i køkkenet, men med langt mindre støtte end ved start. Vi ser nemlig også på, hvor meget støtte barnet har behov for/kan undvære over tid, hvilket også fortæller os at barnet udvikler sig.
    Vi prioriterer højt, at der sker en løbende refleksion – både hos barnet (tilpasset alder og udviklingsniveau) og forældre ift. om opgaverne lykkes, er sjove/meningsfulde, om træningen fungerer, og om barnet nærmer sig målet.
  • Udviklingspotentiale – vi ser ikke på, om barnet kan/ikke kan, men vi ser på barnets udviklingspotentiale.

    Vi ser f.eks. på, hvad barnet kan med let støtte, om barnet har behov for meget støtte, om støtten skal være verbal eller fysisk, om barnet mestrer opgave helt på egen hånd, og om opgaven skal tilpasses i sværhedsgrad. Vi ser ligeledes på læringsmiljøet, barnets dagsform mv.