Motorisk læring og udvikling handler ikke kun om barnet – men også om de omgivelser og opgaver, som barnet møder på sin vej. Vi kan altså, sammen med barnet, i høj grad påvirke udviklingen. Grovmotorisk udvikling var tidligere meget hierarkisk – man skulle kravle, før man kunne gå. I dag mener man, at udvikling ikke nødvendigvis altid foregår i en given rækkefølge. Nogle børn rejser sig f.eks. og går, inden de får styr på at kravle.

Indlæring af nye færdigheder bygger bl.a. på udvikling af styrke i kroppen. Gennem aktivitet styrkes signalet mellem hjerne, sanser og muskler, og styrken øges specifikt i muskulaturen.

Stabilitet og balance er ligeledes et samarbejde mellem sansesystemet, hjerne og muskler. For at kunne bevæge sig omkring kræver det, at barnet kan holde balancen og stabilisere sin krop. Disse grundlæggende overvejelser vil altid være en del af indsatsen omkring barnet.

Flere af de børn, vi møder, har en eller flere af de udfordringer, som en skade/forandring i hjernen kan resultere i. I den første tid kan det f.eks. være øget eller nedsat muskeltonus eller forandret sensibilitet. Det kan give udfordringer ift. at indlære nye motoriske færdigheder.

Senere kan der tilkomme sekundære symptomer grundet: ændrede bevægemønstre, tonus forandringer, nedsat styrke og lign. De sekundære symptomer kan f.eks. være kontrakturer, skoliose og lign. Disse udfordringer kræver en specialiseret indsats, hvor familien og vi oftest samarbejder med andre faggrupper omkring indsatsen.

Aktivitet er vigtig i forhold til at opretholde smidighed i alt væv i kroppen. David Butler var den første, som beskrev, hvordan et sundt og smidigt nervevæv er afgørende for udvikling af bl.a. motoriske færdigheder. Hvis nervevævet ikke kan følge kroppens bevægelser, kan det resultere i smerte ved bevægelse. Særligt børn med neurologiske udfordringer, som ikke selv kan bevæge deres krop i alle retninger på daglig basis, kan opleve smerter, som kan skyldes stramhed i nervevævet. Flere af vores fysioterapeuter er uddannet indenfor neurodynamik.

I dag ved man, at hjernen er plastisk og kan påvirkes gennem hele livet. Ordsproget om, at ”Øvelse gør mester” er stadig aktuelt.

Forskningen viser, at det kræver mange gentagelser at nå dertil, hvor hjernen har indlært en ny færdighed. Dette har man, som forældre, netop muligheden for i hjemmetræningen.

Optimal træning/læring beror også på barnets deltagelse. Der ses kun begrænsede plastiske forandringer/motorisk udvikling ved passiv bevægelse (mor bøjer og strækker barnets ben), mens der ses væsentligt større effekt, så snart barnet mest muligt deltager aktivt.

Aktiviteterne skal være motiverende. Det øger barnets opmærksomhed på aktiviteten, og det skaber mulighed for at fortsætte så længe, at de plastiske effekter opnås. Motivation handler også om belønning. Når ting lykkes, eller barnet får positiv ydre feedback, så udløses Dopamin – et stof i hjernen – hvilket fremmer læring.

Endeligt er det vigtigt, at hjernen får ro til at lagre det indlærte. Der skal være tid til consolidering – organisering i hjernen af den nyindlærte færdighed. Derfor er både pauser gennem dagen og søvn vigtig for indlæring af nye motoriske færdigheder.

Samlet kan man konkludere, at grovmotorisk udvikling sker via masser af gentagelser i meningsfulde og motiverende aktiviteter og lege. Derfor giver det god mening, at træningen er lagt ind i hele hverdagen – hver dag 🙂

Vi kan anbefale at læse: Den plastiske hjerne – udgivet af Hjerneforum i 2011.

Det er blevet helt naturligt at tænke 24-timers positionering ind i indsatsen omkring barnet. Dette betyder, at barnet skal have gode udgangsstillinger gennem hele døgnet – både når det leger, spiser, hviler, sover osv. Særligt for de børn, som har større motoriske udfordringer, er det afgørende, at der hele tiden tænkes i optimal positionering. I indsatsen vil vi derfor komme omkring alle døgnets aktiviteter. Der kan være behov for specielle puder til lejring om natten. Barnet kan have gavn af en specialtilrettet stol for at kunne sidde ved bordet og spise eller lege. Barnet kan også have behov for forskellige stå eller gangredskaber. Der kan ligeledes være behov for kropsbårne hjælpemidler såsom ortoser eller specialfodtøj.

Det er kommunen, der bevilliger hjælpemidlerne, og ofte samarbejder vi med sagsbehandlere, bandagister og hjælpemiddelkonsulenter for, sammen med familien, af finde den bedste løsning for barnet.