Mundmotorik og spisning
Spise og drikke er det mest basale behov, som vi alle skal have dækket – det er vigtigt for både trivsel, udvikling og overlevelse. Når barnet ikke kan spise sin mad og måske ikke får nok at spise i løbet af dagen, rammer det os særlig hårdt. Derfor kommer det hurtigt til at fylde i hverdagen, når ens barn ikke vil eller kan spise.
Spiseprocessen består af mange forskellige og komplicerede processer. Selv mindre forstyrrelser i vores motorik og sanseapparat, kan give udfordringer i forhold til spisning. Derfor kan der også forekomme spiseforstyrrelser hos ellers raske børn.
Hos børn med handicap og særlige udfordringer, ses der ofte spisevanskeligheder i større eller mindre grad. Årsagen hertil kan være mange; det kan være nedsat eller øget spænding i muskulaturen, hypermobile led, sensoriske udfordringer, angst for at fejlsynke mm. Det kræver derfor en grundig undersøgelse af barnet for at finde årsagen til spisevanskelighederne.
Mit barn har svært ved at:
- Spise ske-mad.
- Tygge og bearbejde forskelligt mad.
- Drikke af kop/sugerør.
- Spise mad med forskellige konsistenser.
- Puste.
- Slikke sig om læberne.
Mit barn:
- Fejlsynker ofte.
- Propper munden.
- Er primært ernæret med sonde, men øver at spise gennem munden.
- Savler meget.
- Er kræsent.
- Spiser kun ganske få fødevarer.
Indsatsen hos familien kan f.eks. være:
- Interview omkring graviditet, barnets spisehistorie fra fødslen og frem.
- Grundig observation og analyse af barnets oralmotoriske, og sensoriske forudsætninger for spisning.
Indsatsen omkring barnets oralmotorik kan f.eks. omfatte:
- Træning af barnets tyggemuskler, rotation a
f kæbe og tunge. Det kan være øvelser/lege på kropsniveau som forudsætning for spisningen; f.eks. lege hvori der indgår rotationer i bækkenet, stabilitet i kropsstammen, mundmotoriske lege mm. f.eks. med udgangspunkt i Castillo morales konceptet.
- På det sensoriske område kan indsatsen indeholde forskellige sanselege for hænder og fødder, stimulation af ansigtets muskulatur, mundstimulationsprogrammer, madleg og andre forberedende tiltag med bl.a. udgangspunkt i Castillo Morales, SOS- feeding, OPT og andre anerkendte koncepter.
- Selve spisetræningen tilrettelægges ud fra barnets forudsætninger, og i det tempo barnet er klar til at forarbejde forskellige fødevarer, og altid med respekt for barnet.
- Grundig analyse af barnets siddestilling og evt. tilretninger for at opnå den bedste udgangsstilling for spisningen.
- Alle tiltag vil være tilrettelagt med udgangspunkt i barnets motivation og mulighed for deltagelse ift. det udviklingstrin barnet befinder sig på.